Tilbage
1:1 samtaler

Den modne (og måske moderne!?) mand

Bevidst som ubevidst fornemmede jeg hurtigt, at det var svært (og måske endda helt umuligt!?) at blive accepteret hos sine drengevenner, og voksne mænd, hvis jeg viste, eller talte om, mine følelser inden for fx kærlighed og sorg!

Den modne (og måske moderne!?) mand

Til september fylder jeg 42 år og mit ansigt viser mærker, rynker og gråt hår!

Det er tegn på, at jeg er nået en alder, og trådt ind i en livsfase, hvor jeg har lært en del af og om livet + jeg har fundet ud af, at de "klassiske" stereotyper af manden, hører fortiden til og ikke rigtig matcher den udgave af mig, som jeg hellere vil være (og inderst inde altid gerne har villet være).

Jeg voksede som dreng op i en verden, hvor det at have fx store muskler, tjene penge, jagte prestige, damer og anerkendelse, var den "rigtige og mest maskuline måde" at være på mand på, når jeg og andre drenge, prøvedet at passe ind i "mandeverdenen".

Bevidst som ubevidst fornemmede jeg hurtigt, at det var svært (og måske endda helt umuligt!?) at blive accepteret hos sine drengevenner, og voksne mænd, hvis jeg viste, eller talte om, mine følelser inden for fx kærlighed og sorg! "Sådan en gang bøssesnak..." fik jeg engang at vide fra en mand af den "gamle skole".

"Rigtige mænd græder ikke...!!" har du måske også hørt tidligere i dit liv - og måske endda stadig her i 2020!?

Når jeg i dag kigger tilbage på mit liv, og de mandlige rollemodeller, som jeg har forsøgt at spejle mig i, eller få anerkendelse hos, forstår jeg bedre, hvorfor mænd fx har en lavere levealder end kvinder! 

Jeg forstår også godt hvorfor mænd knokler sig selv ned og måske falder om med et hjertetilfælde, fordi de ikke tør/kan mærke hvad deres følelser fortæller dem.

Jeg forstår til fulde, hvorfor rigtig mange mænd har så pokkers svært ved at åbne op og turde tale "rent fra hjertet"! For sådan en mand blev jeg selv til... indtil jeg blev skide SYG af stress, depression og angst tilbage i 2015! Men det var mit WAKE-UP-CALL!

Men det er jo klart at mænd (generelt set) har så svært ved det, da der er ALT for få mænd, som tør at vise, og tale om, hvad en MAND også indeholder og føler...

Mænd (jeg) vil i bund og grund også "bare" elskes og holdes af... præcist som kvinderne vil.

Men det har bare aldrig været "rigtigt" at sige som MAND!

Dog siger jeg det nu... for den modne mand jeg nu er blevet til, tør nemlig GODT tale om, og vise, mine følelser... 

Jeg føler mig i den grad forpligtet til (for både mig selv, mine børn og for andre mænd, som er bange for at tale om deres følelser) at tage skjorten af og vise, at der er et kæmpe stort hjerte inde i mig, som BRÆNDER for at hjælpe andre mennesker (og især MÆND) med at blive og FØLE sig mere frie... føle sig mere glade... føle sig mere komplet og fyldt op med meningsfyldthed!

Det har ærligt været svært og HÅRDT, at nå til den anerkendelse, at jeg var blevet den udgave af MAND, som jeg svor jeg aldrig ville blive...

Men uden den læring, var jeg ikke i stand til at hjælpe mig selv eller andre mænd til, at blive præcist den udgave af dem selv, som de drømmer om!

For den perfekte mand findes ikke... men følelsen af at være den mand, som din partner/kone og børn støtter, respekterer og elsker... det kan du aldrig købe for penge;-)