Bevidst som ubevidst fornemmede jeg hurtigt, at det var svært (og måske endda helt umuligt!?) at blive accepteret hos sine drengevenner, og voksne mænd, hvis jeg viste, eller talte om, mine følelser inden for fx kærlighed og sorg!
Du kan lære at skrive alt det rigtige i din jobansøgning og dit CV, men hvis du ikke formår at skinne igennem som det fantastiske MENNESKE du er... så er uddannelsen ofte ret så ligegyldig.
Du er sikkert faret afsted med karriere, skabe familie, fået 30 årigt realkreditlån til huset, en eller flere biler osv... og er endt som en tidsoptimist, som ikke helt kan forstå, at du ikke helt føler dig lykkelig, når du nu har fået skaffet dig det et liv, som de fleste andre har!?
Men det betød også, at jeg måtte gøre op med mine gamle overbevisninger om hvad succes reelt var for mig og jeg måtte arbejde med min egen selvopfattelse og selvbillede.
Efter flere år med udbrændthed, og evig dårlig samvittighed over for mine piger herhjemme, havde jeg kun ét mål nu...
Du ved du er god til det du gør og det giver dig mere end smør på brødet! Men du mangler noget...
Dette har igennem årene medbragt, at mange mennesker har set mig som værende arrogant og snobbet... hvilket jeg har været rigtig ked af og flov over!
Det var mega hårdt og smertefuldt at sande, at jeg måtte stoppe med et job og en måde at leve på, som havde betydet så meget for mig og lært mig meget.
Mine begrænsninger kommer fra mit psykiske fængsel, men inde i min sjæl, jeg mærker den vildeste længsel.
