Tilbage
Foredrag

Når jagten på penge, prestige og anerkendelse ikke længere er nok!

Men det åbnede også for mine drømme om en selvstændig fremtid! Tanken var frygtsom og førte mig ud i angstanfald.

Når jagten på penge, prestige og anerkendelse ikke længere er nok!

Jeg er 34 år gammel, sidder og stirrer tomt ud ad vinduet i det nybyggede flotte og dyre hus, med 2 nye biler i garagen og min anerkendte titel i bankverden.

Dér sidder jeg og tænker: Er det sådan livet er, når jeg bør være lykkelig??

Mit ægteskab kører ikke som jeg ønsker mig og jeg lever med konstant dårlig samvittighed overfor konen og børnene, da jeg arbejder meget, og jeg føler mig fanget af forpligtelserne, som far, ægtemand og stor stilling, som tyngede mig.

Jeg har det rigtig svært ved at sige, hvordan jeg har det overfor min kone og familie, da jeg føler at jeg svigter dem. Jeg er frustreret og sur.

Jeg troede, at hvis jeg opnåede alt dette og kunne forsøge min familie. Så måtte jeg være lykkelig, glad, anerkendt og elsket.

Jeg beslutter mig for at få styr på mit liv, for jeg vil mærke livet, livsglæden og friheden igen.

Jeg går fra min kone (for en periode), starter til psykolog og stresscoach.

Jeg begynder så småt at mærke glæden til livet igen, ved at skabe tid til mig selv og får bedre styr på min arbejdstid.

Mit wake-up-call

Men… knap 2 år efter brænder jeg ud - HELT ud – og bliver sygemeldt med dødsangst og depression og jeg har fysisk ondt i hjertet.

Dét, som jeg troede var løsningen på mine problemer, viste sig ikke at være dét.

Jeg troede at hvis jeg bare fik mere styr på arbejdstiden og gik fra min partner (som jeg faktisk elsker), så måtte jeg blive lykkelig.

Men dét jeg ikke gjorde meget ved, var glæden til arbejdet og hvorfor jeg egentligt var brændt helt ud. Jeg prøvede at fikse noget der allerede var gået i stykker, som gjorde, at jeg blot kunne fortsætte ud ad den vej jeg var gået indtil nu.

Indsigten, der gav mig fornyet tro på livet...

Dér sidder jeg så, 37 år gammel, fanget af angsten og mindreværdskomplekser og spørger mig selv:

”Hvorfor brugte jeg knap 16 år på at arbejde i bankverdenen? og hvordan kan jeg blive glad igen og have 100% styr på mit liv?

Der må være en anden og mere sjov måde at leve og tjene penge på, end ved at knokle sig selv til døde!

Jeg er sikker på, at jeg dør af hjertestop hvis jeg fortsætter med at leve mit liv på den måde jeg har gjort i hele mit voksenliv! Og det vil jeg ikke byde mine børn og kone + jeg ikke føler, at jeg har udlevet mit livs potentiale endnu.

Derfor beslutter jeg mig for at starte på en frisk for at blive glad igen og kan kun se, at jeg bliver glad og 100% ansvarlig for mit liv ved at starte op som selvstændig.

Jeg bliver præsenteret for et transformerende udviklingsforløb, hvor jeg lærer at arbejde med mig selv indefra og ud, som vækker nogle vilde følelser i mig, og som giver mig mere mening og forståelse for, hvorfor jeg er brændt ud og hvorfor jeg har kæmpet med mit lave selvværd, ensomhed, uro i kroppen m.m.

Jeg mærker pludselig en positiv energi og får troen på, at drømmen om et selvstændigt arbejdsliv faktisk er muligt, så jeg både kan arbejde passioneret og være i balance med mig selv og være den bedst mulige far til mine børn og mand til min kone.

Det fik mig til at indse, at jeg er meget mere end et 8-16 job – og at penge er ligegyldige, hvis du ikke er glad eller har tid og overskud til at bruge dem på dem, som betyder mest for dig!

Men den åbnede også for mit mindset for at drømme om en selvstændig fremtid. Tanken var frygtsomt og førte mig ud i angstanfald.

Men jeg vil ikke tilbage til dét der var og jeg skal være uafhængig af banken. Jeg spørger mig selv om, hvorfor er jeg bange for at dø NU?

Og dér kom svaret:

Det var fordi, at hvis jeg døde nu, så havde jeg ikke udlevet mit potentiale + jeg ikke ville se mine børn vokse op og være en del af deres liv i mange år endnu.

Med disse svar og indsigter, begynder jeg at se på døden som en motivation, frem for en frygt.

Drømme + handling skaber positiv forvandling...

Jeg snakker med min kone om mine tanker og følelser omkring at ville starte op som selvstændig coach og mentor, hvilket hun støtter mig i, da hun bare gerne ville have at jeg bliver en glad mand igen.

Derudover bruger jeg mine mange års erfaring fra bankverdenen og vi ændrer nogle økonomiske prioriteringer, så jeg får en mere rolig og mindre presset start som selvstændig rent økonomisk.

Dette gjorde det muligt for mig at handle på min drøm om at blive selvstændig og leve ud fra et sted, der var MIG, og som bragte glæde.

Og glæden for mig er at gøre andre glade og hjælpe dem med at udleve deres drømme for livet.

Manden, jeg var dengang, gik fra at være stedfortrædende bankdirektør, med nyt hus, nye biler, familie osv. hvor alt udadtil så godt og perfekt ud, til at være en mand, som beviser – over for sig selv og andre – at vi godt kan have et godt liv – UDEN at gå på kompromis med vores sande værdier og samtidigt opnå økonomisk frihed UDEN at knokle os selv til døde!

I dag elsker jeg at dele ud af mine personlige erfaringer fra både privat- og erhvervslivet via blog og foredrag.

Derudover hjælper jeg ambitiøse mennesker med at finde og bruge deres unikke talent og potentiale, så de kan leve et mere meningsfyldt liv med masser af livsglæde.